Ankestyrelsens logo
I Ankestyrelsen træffer vi ca. 20.000 afgørelser om året. Vores sager handler bl.a. om arbejdsskader, anbringelser af børn, arbejdsmiljø og sager inden for serviceloven. Fotocollage: Ankestyrelsen

Hvad arbejder vi med i Ankestyrelsen?

 

Vi træffer vigtige afgørelser for borgernes retsikkerhed

En stor del af vores arbejde er koncentreret om behandling og håndtering af de ca. 22.000 sager, vi behandler og afgør hvert år - sager, som ofte er komplicerede og altid er vigtige for den den enkelte borger.

 

Derfor består en stor del af vores arbejde i konkret sagsbehandling og at udarbejde indstillinger til afgørelser.

 

Så godt som alle afgørelser bliver truffet på et ankemøde, hvor sagsbehandleren eller mødelederen (fra Ankestyrelsen) fremlægger den pågældende sag og det forslag til afgørelse, som Ankestyrelsen er nået frem til.

 

Sagsbehandleren

Til ankemødet deltager beskikkede lægdommere og eventuelt en lægekonsulent. De beskikkede spørger sagsbehandleren eller mødelederen om sagen og indstillingen til afgørelse, så det er vigtigt, at medarbejderne kender sagen grundigt fra A til Z.

 

Derefter drøfter de beskikkede og repræsentaterne fra Ankestyrelsen sagen og træffer den endelige afgørelse.  

  

Jævnlige møder hvor sagerne afgøres

Som sagsbehandler i Ankestyrelsen deltager du som regel jævnligt i møder, som foregår 2-3 eftermiddage om ugen. Du er med til at planlægge dine mødedage, så du i god tid ved, hvornår du skal "på møde".

Læs mere om ankemøder

 

Tæt sparring med kollegaer

For at finde frem til den korrekte afgørelse får den enkelte sagsbehandler løbende sparring og rådgivning af sin tutor, sine kollegaer, en erfaren konsulent eller kontorets ankechef. Derudover henter sagsbehandlerne løbende vejledning hos vores ansatte lægekonsulenter om eventuelle lægelige spørgsmål.

Læs mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager

 

Kontakt med borgerne

Du kommer i vist omfang til at være i brev, mail og/eller telefonisk kontakt med de borgere, hvis sag du behandler.

 

I børnesagerne indbyder vi forældre og børn over 12 år til et personligt møde i forbindelse med sagsbehandlingen.  

   

Sekretæren

Sekretærerne holder styr på 22.000 sager

Det er sekretærerne i Ankestyrelsen, som holder styr på alle vores sager og al det tilknyttede materiale. Sekretærerne søger for, at lægeskonsulenterne og de beskikkede lægdommere får det rigtige materiale til den rette tid.

 

Som sekretær i Ankestyrelsen kan det også være dig, som taler i telefon med borgere, som har klaget til Ankestyrelsen. Borgerne vil f.eks. gerne vide, hvornår deres sag bliver afsluttet.

  

Ikke alle arbejder med sagsbehandling

Selvom sagsbehandling og afgørelser fylder en stor del af Ankestyrelsen opgaver, har vi også en lang række andre opgaver.

 

En række af sekretærerne i Ankestyrelsen arbejder med tværgående opgaver indenfor: HR, reception, indkøb, mødebooking, økonomi, intranettet, ledelsesbetjening og publikationer.

 

Analysemedarbejderen

I kontoret Analyse udarbejder medarbejderne store undersøgelser og statistikker om velfærdsudviklingen. Mange af undersøgelserne sker i tæt samabejde med sagsbehandlerne i fagkontorerne, så undersøgelserne er meget tæt på virkeligheden.

Læs mere om vores undersøgelser

 

Tværgående opgaver med HR, kommunikation og administration

Desuden har vi opgaver med administration, service, kantine, HR, presse, kommunikation og direktionsbetjening. Det er mere tværgånde funktioner, som har stor kontakt med hele styrelsen og eksterne samarbejdspartnere. 

 

Eleven

Vi prioriterer vores opgave som praktiksted for elever højt og laver en uddannelsesplan, som sikrer, at eleverne kommer til at prøve kræfter med Ankestyrelsens forskellige typer af opgaver og områder.  

 

 

 

Sidst ændret: 11. februar 2011

Amaliegade 25 | Postboks 9080 | DK-1022 København K | e-mail: ast@ast.dk | Åbningstid: Man-fre kl. 9-15 | Tel: 33 41 12 00 | EAN nr. 57 98 000 35 48 21