Ankestyrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriet. Vi har desuden en del opgaver for Beskæftigelsesministeriet samt mindre opgaver for en række andre ministerier.
Vores hovedopgaver er:
- at træffe afgørelse i klagesager, som øverste administrative klageinstans, på sagsområder, der spænder bredt over den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgivning.
- at sikre borgerens retssikkerhed ved at koordinere praksis på landsplan, hvorved en sag under samme betingelser får samme resultat - uanset hvor i landet borgeren bor.
- at tilvejebringe viden om udviklingen inden for velfærdsområdet til interessenter og offentligheden.
Træffer afgørelser i klagesager
Ankestyrelsen behandler ca. 26.000 sager årligt. Sagerne fordeler sig sådan:
-
Ca. 18.000 arbejdsskadesager
- Ca. 4.000 principielle sager
- Ca. 650 børnesager, derudover 500 underretninger om udsatte børn
-
Ca. 450 arbejdsmiljø
-
Ca. 300 ligebehandling
-
Ca. 800 arbejdsløshedsforsikring
-
Ca. 450 øvrige sociallovsager
Sagerne afgøres på anke- og nævnsmøder, hvor der deltager beskikkede medlemmer fra faglige organisationer mv.
Koordinerer praksis i kommunerne og nævn
Ankestyrelsen har ansvaret for at koordinere kommunernes og nævnenes praksis på velfærdsområdet. Dette gør vi ad flere strenge:
- Ved konkret vejledning i form af udsendelse af Principafgørelser, temamøder, telefonisk rådgivning, undervisningstilbud mv.
- Ved undersøgelser af praksis på udvalgte lovområder. Undersøgelserne sendes til kommuner, kommunalbestyrelser og andre interessenter.
Organisationerne i Det Rådgivende Praksisudvalg og statsforvaltningerne bidrager løbende til at tilpasse og udvikle vores praksiskoordinering.
Læs mere om Ankestyrelsens Principafgørelser, Praksisundersøgelser og Undervisning.
Følger velfærdsområdet tæt
Ankestyrelsen følger udviklingen på velfærdsområdet tæt.
Vi undersøger, analyserer og kortlægger den generelle velfærdspolitiske indsats baseret på faktuelle tal og oplysninger, der leveres fra kommuner og andre myndigheder med det praktiske ansvar for sociale og beskæftigelsesmæssige område.
Formålet er, at alle interesserede systematisk kan følge den konkrete velfærdsudvikling, herunder den konkrete udmøntning af ny lovgivning i kommuner og regioner. Er borgernes retsikkerhed ens overalt?
Læs mere om analyser og statistikker fra Ankestyrelsen
Læs mere om undersøgelser fra Ankestyrelsen
Vores viden kan bruges af mange
I arbejdet med undersøgelserne, statistikkerne og praksiskoordineringen lægger vi vægt på, at vores specialiserede juridiske viden kan komme borgere, praktikere, politikere, interessenter, samarbejdspartnere, pressen mv. til gode.
Vi bruger vores viden og ekspertise proaktivt i undersøgelser, analyser og statistikker, der samlet giver et konkret billede af kommunale afgørelser og sagsbehandling inden for velfærdsområdet.
Ved udsendelse af praksisundersøgelser, tal og Principafgørelser sikrer Ankestyrelsen koordinationen af den kommunale praksis på velfærdsområdet.
Læs mere om Ankestyrelsens praksiskoordinering



Præsentation af Ankestyrelsen