Ankestyrelsens logo
Alle Ankestyrelsens publikationer fra 2005 og frem kan downloades gratis fra hjemmesiden. Foto: Ankestyrelsen

Færre, men længere ophold på forsorgshjem og herberger

 

6.353 forskellige personer overnattede i 2009 på landets 63 forsorgshjem og herberger. Det er stort set samme antal som i 2008, hvor 6.339 personer overnattede på landets botilbud.

 

Siden 2005 er længden af den gennemsnitlige samlede opholdslængde steget med cirka 2 uger og de enkelte ophold med 11 overnatninger.

 

Det fremgår af Ankestyrelsens årsstatistik for 2009 om brugere af botilbud efter servicelovens § 110.

 

Stigning på 5 overnatninger pr. ophold

Brugerne havde i gennemsnit 105 overnatninger fordelt på 49 overnatninger ved hvert ophold, hvilket er en stigning på 5 overnatninger pr. ophold siden 2008.

 

Fald i antal ophold

I alt var der 13.503 ophold af kortere eller længere varighed. Antallet af ophold er 10 procent lavere end sidste år, hvor der var 14.978 ophold, fremgår det af Ankestyrelsens nye statistik.

 

Statistikken dækker § 110 boformerne

Efter Servicelovens § 110 er Kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for pladser til midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer. Det gælder personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud. Denne opgave udføres af de såkaldte § 110-boformer, som er forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater.

 

Sidst ændret: 1. november 2010

 Læs mere

Link: Brugere af botilbud efter servicelovens § 110 Brugere af botilbud efter servicelovens § 110

 

Statistikker i Ankestyrelsen

- Se alle statistikker om brugere på forsorgshjem og herberger

 

Abonner på kommende statistikker

 

Læs om Ankestyrelsens forskellige statistikker mv. om velfærdsudviklingen

 

Flere informationer

Hvis du vil høre om en bestemt statistik, er du velkommen til at kontakte Analysekontoret på mail analyse@ast.dk eller telefon 33 41 12 00. 

Amaliegade 25 | Postboks 9080 | DK-1022 København K | e-mail: ast@ast.dk | Åbningstid: Man-fre kl. 9-15 | Tel: 33 41 12 00 | EAN nr. 57 98 000 35 48 21