Politikken bygger på vores værdier og mission
Ankestyrelsens sprogpolitik er en del af vores samlede strategi for kommunikation.
Sprogpolitikken sætter rammerne for vores eksterne skriftlige kommunikation i pjecer, nyhedsbreve, Nyt fra Ankestyrelsen, praksisundersøgelser, pressemeddelelser, på hjemmesiden, afgørelser, Principafgørelser med videre.
Som alle politikker formulerer Ankestyrelsens Sprogpolitik en norm, som styrelsen bestræber sig på at efterleve i det daglige arbejde.
Forståelig, åben og imødekommende styrelse
Den reviderede sprogpolitik tager udgangspunkt i vores mission, som blev vedtaget i 2006, og i vores værdisæt, som blev vedtaget på personalekonferencen i 2007.
Fra 2006 og gennemgående revideret i 2009
Vi udarbejdede den første sprogpolitik i 2006.
I 2009 blev sprogpolitikken gennemgående revideret, og vi valgte blandt andet at ændre tiltaleform fra at være des til dus med modtagerne af vores afgørelser.



Ankestyrelsens Sprogpolitik